Hos Dyrlægehuset i Odense anbefaler vi, at den første sundhedsundersøgelse og vaccination af hundehvalpe udføres første gang i 8-ugers alderen og derefter yderligere 2 gange med 4 ugers mellemrum.
Hvis hundehvalpen allerede har fået første vaccination, vil vi undersøge, hvilken vaccine, den har modtaget. Dette vil typisk stå i hvalpens sundhedsbog. Derefter vil vi give vores anbefaling af det efterfølgende vaccinationsprogram.
Når vi ser hundehvalpen første gang i Dyrlægehuset i Odense, er det vigtigt, at både den lille, nye hvalp og dens ejer føler sig tryg og godt tilpas. Vi sætter derfor god tid af til disse undersøgelser.
Hvis avleren ikke har sørget for vaccination af hvalpen, anbefaler vi, at man starter vaccinationsprogrammet / sundhedsundersøgelse op en uges tid efter, at man har hentet hunden.